'); fbq('track', 'PageView'); &ev=PageView&noscript=1"/>

Folkeaktie

1.000,00 DKK

Vi iværksætter en økonomisk redningsplan for klubbens fremtid

Situationen er så alvorlig, at vi nu vender os til offentligheden i håb om en hjælpende hånd. Kortsigtet har vi brug for en økonomisk indsprøjtning for at kunne gennemføre den igangværende sæson i Metal ligaen. Vores nye advisory board vil sideløbende arbejde på en kommerciel plan, der skal sikre økonomien på lang sigt.

Derfor kommer vi nu med en oprigtig anmodning til alle jer, der har mulighed og lyst til at støtte. Vi opfordrer alle til at investere i en folkeaktie til en værdi af 1000 kr.

Til dem, der ikke har mulighed for at komme til arenaen, vil en ramme med folkeaktien naturligvis blive tilsendt. Alternativt har I mulighed for at deltage i en af de kommende kampe i Rødovre Centrum Arena uden omkostninger og afhente jeres bevis for den værdifulde hjælp.

Vi som klub og vores nye Advisory Board, har en urokkelig tro på, at det er muligt at redde vores klub. Men det kræver, at vi nu står sammen om Rødovre Mighty Bulls og knokler hårdt, både på og uden for banen.

For yderligere oplysninger om vores nuværende situation, bedes I løbende besøge vores hjemmeside.

Vi er en klub med stolte traditioner, og vi giver aldrig op.

 

Med venlig hilsen,

Rødovre Mighty Bulls

 

På lager