Sæsonkort
Unlimited Hockey på abonnement
For et fast lav beløb om måneden, får du adgang til alle Rødovre Mighty Bulls kampe i både grund- og evt. slutspil. Herudover får du også adgang til udebanesektionerne og eventuelle neutralzoner, til alle andre kampe i grundspillet, uanset om Rødovre Mighty Bulls spiller i den pågældende kamp. Adgangen til alle andre haller/arenaer på nær Holger Danske Arena, gælder ikke i slutspillet.
Gentegning af sæsonkort er ikke nødvendigt
Hvis du allerede har et sæsonkort fra sidste sæson, skal du ikke gøre noget. Dit sæsonkort fortsætter med at være aktivt, indtil du selv opsiger det.
Køb af sæsonkort - Unlimited Hockey
Når du skal købe dit Unlimited sæsonkort på abonnement er det på samme måde, som når du tidligere har købt billet eller sæsonkort.
- Opret profil, hvis du er ny (eller login med nuværende profil)
- Vælg din plads eller pladser
- Indtast kort oplysninger
- Godkend din bestilling med MitID
Oprettelsesgebyr
Når du opretter et Unlimited sæsonkort abonnement, er der et oprettelsesgebyr på 449 kr.
Juni måned samt enkelte flash sales er undtaget er undtaget, hvor oprettelsesgebyret vil være 0 kr.
Oprettelsesgebyret er en éngangsomkostning og skal ikke betales igen (medmindre du afmelder abonnementet og derefter ønsker et nyt abonnement.
Plastic-sæsonkort
Det er ikke muligt at bestille plasticsæsonkort, da disse ikke produceres længere.
Adgangen til udebanesektionerne og eventuelle neutralzoner kan kun håndteres digitalt.
Udebanesektionerne og eventuelle neutralzoner
Metalligaen og de enkelte klubber har indgået et samarbejde kaldet ”UNLIMITED HOCKEY”. Det betyder, at dit sæsonkort på abonnement giver adgang til alle udebanesektioner og eventuelle neutralsektioner i grundspillet, forudsat at den pågældende Arena har tilstrækkelige gæstepladser. UNLIMITED HOCKEY gælder hos alle klubber.
Hver klub har et begrænset antal gæstepladser, ca. 10% af den totale halkapacitet. Gæstepladser fordeles efter ’først til mølle’ princippet, når du rekvirer din elektroniske billet jf. gældende regler herom. Eventuelle neutralzoner kan ikke garanteres og det står klubberne frit for, til hvilke kampe en sådan zone tilbydes.
OBS. Udebanesektionerne og eventuelle neutralzoner er kun muligt for de kunder, som har betalt og tilmeldt sig Unlimited Hockey minimum to uger før sæsonstart. Grundet teknikken bag systemet kan der på nuværende tidspunkt ikke garanteres adgang til udebanesektionerne og neutralzoner herefter. Husk at adgangen til udebanesektionerne og eventuelle neutralzoner kan kun håndteres digitalt.
Læs mere om, hvordan du henter en billet til en udekamp her.
OBS. det vil først være muligt at hente billetter til udebanekampene tidligst en uge før sæsonstart.
OBS. Vær opmærksom på, at det stadigvæk er muligt for folk uden ”UNLIMITED HOCKEY”, at købe billetter til normalpris, i udebanesektionerne eller eventuelle neutralzoner, hvorfor de alm. billetter i salg og Unlimited-billetterne er efter princippet ’først til mølle’, i de pågældende sektioner.
Må jeg låne mit sæsonkort ud?
Ja, klubberne og spillerne elsker, når der er folk i hallerne/arenaerne. Dit sæsonkort er ikke personligt, hvorfor vi anbefaler, at kortet lånes ud, når man ikke selv har mulighed for at overvære en kamp.
Hvordan låner jeg mit kort ud?
Vi har lavet en guide, så du kan se, hvordan du låner dit sæsonkort ud her.
Skal jeg forny mit sæsonkort hvert år?
Nej, med et abonnement er din faste plads sikret indtil du opsiger dit abonnement. Dit abonnement er fortløbende og skal ikke aktivt fornyes.
Skal jeg betale i måneder, hvor der ikke er kampe?
Ja, betaling af sæsonkort på abonnement betales i alle årets 12 måneder, også selvom der ikke spilles kampe i alle måneder. Dette skyldes, at den samlede pris på sæsonkortet er fordelt på alle årets 12 måneder og du betaler derfor samme ydelse hver måned.
Hvornår betaler jeg?
Første betaling sker samme dag som du opretter dit abonnement. Oprettes abonnementet den 5. i måneden, vil betaling derefter blive trukket den 5. i hver måned.
Hvornår og hvordan kan jeg opsige mit sæsonkort på abonnement?
Man kan altid opsige sit abonnement. Dette skal ske til kontor@mightybulls.dk.
Bemærk der er bindings– og opsigelsesperiode. Du kan opsige med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter abonnementets oprettelse. Opsigelse skal ske til Ishockeyklubben på e-mail kontor@mightybulls.dk.
Minimumspriser på abonnementet:
Voksen:
Ståplads 79 kr. pr. mdr. Minimumspris 474 kr. + eventuelt oprettelsesgebyr
Siddeplads 119 kr. pr. mdr. Minimumspris 714 kr. + eventuelt oprettelsesgebyr
Pensionist:
Ståplads 69 kr. pr. mdr. Minimumspris 414 kr. + eventuelt oprettelsesgebyr
Siddeplads 79 kr. pr. mdr. Minimumspris 474 kr. + eventuelt oprettelsesgebyr
Se mere under handelsbetingelser.